Gentofte – 10 km d. 10.10

Kom og vær med, når Cyklistforbundets lokalafdeling i Gentofte og idrætsforeningen GIF Idræt på tværs på Verdens Mentale Sundhedsdag den 10. oktober 2017 arrangerer en 10 km lang cykeltur i Gentofte. Målet er at få en sjov dag og opleve Gentofte fra byens bedste side. Der vil blive serveret gratis frokost, når vi kommer tilbage fra turen. Der vil også være lodtrækningspræmier fra lokale erhvervsdrivende. Cykelhjelm anbefales og deltagelse sker på eget ansvar.